I dag er det d. 15 december og vi er nu pludselig tæt på jul. Med kun ni dage til juleaften, er der halvanden uge til at løjerne begynder. Vi skal spise and og sovs, danse om juletræ og åbne pakker op. Måske er der nogle, som har helt særlige traditioner, som også sker d. 24 december. Er du en af dem, der samtidig med jul også står midt i en flytning, kan det hele godt virke ret overvældende. Flyttekasser, som fylder hele boligen og kun er halvt pakkede og ting, som er viklet ind i bobleplast, men endnu ikke er pakket ned, sokker der ligger spredt på gulvet – scenariet kender vi alle. Men du kan nå det endnu!

 

Ja, for selvom der ikke er lang tid til juleaften, så er det altså stadig muligt at nå flytningen dertil. Måske bliver det ikke dig, som er vært eller værtinde for julehyggen denne gang på den 24, men du kan sagtens nå at få flyttekasserne væk med lidt struktur.

 

Der er forskel på vores jobs, hvor længe vi arbejder og hvorvidt vi har weekenderne fri eller ej. Der er også forskel på, hvordan vi bor, hvor mange ting vi har og derfor, hvor lang tid det tager at flytte. Men med lidt orden og struktur, kan man komme rigtig langt på ganske kort tid – det skal bare planlægges. Derfor giver vi tre hurtige råd, som kan være medvirkende til, at du får alle ting pakket og flyttet inden juleaften.

 

1 Pak efter rum

Hvis du pakker dine flyttekasser efter hvilket rum dit indbo skal i, letter det arbejdet efterfølgende. Det kan godt være, at du så skal have et par ekstra flyttekasser, når nu du ikke pakker det lette tøj i nogle af kasserne, men det bliver altså nemmere at pakke ud i den anden ende. Husk at skrive, hvilket rum flyttekassen hører til, så det er nemt når du lander i dit nye hjem.

 

2 Lav en kalender for de næste dage

Lav en kalender og planlæg den tid, som du kan bruge på flytningen. Hvis du ved, at du på lørdag ikke har så god tid, så sæt mere tid af til flytningen både dagen før og dagen efter. På den måde er du hele tiden bevidst om, hvor langt du er kommet og hvor meget arbejde det kræver at være klar til jul.

 

3 Få al den hjælp du kan

Det kan være grænseoverskridende for nogle at bede om hjælp. Hvis du er lidt presset på tiden eller gerne vil nå det inden for en specifik dag, er det dog en utrolig stor hjælp. Dine hjælpere kan være med til at pakke flyttekasserne og hvis du ikke bestiller et flyttefirma, kan de slæbe kasserne mellem boligerne og bilen.

Prøv disse tre simple tricks og vær klar til jul!