Har du egentlig valgt den rigtige dag at flytte på? Ja, det kan synes som værende et tosset spørgsmål. Men vi spørger alligevel. For er du nu sikker på, at alt egentlig er på plads? Er du helt klar til at flytte i weekenden – eller har du brug for en ekstra weekend til at pakke og forberede i?

 

Nogle personer har muligheden for at vente med at flytte. Man kan for eksempel have opsigelsesperioder som gør, at man må betale dobbelt husleje i en måneds tid, hvis ikke mere. Det kan synes kedeligt, da de fleste nok hellere vil bruge deres penge på andre ting, end to huslejer. Er din situation sådan, burde du dog udnytte den til fulde. Er du klar til at flytte, eller ville det gavne dig at udskyde det lidt?

 

Hvorfor det kan være positivt at vente lidt med flytningen

Det er klart, at man føler sig klar. Man har længe gået med overvejelserne om at flytte, har brugt timer på at pakke hele ens hjem ned og forsøgt at organisere det hele. Det er noget, som alle kan forstå. Men måske har du set den lejlighed, eller det rækkehus du flytter til og måske burde det få en ordentlig hovedrengøring, inden du flyttede dine ejendele ind? Måske har du ikke fået styr på hver og en flyttekasse og kunne i virkeligheden bruge lidt ekstra tid på at pakke alting ned, så selve flytningen ville foregå let og hurtigt? Der kan være mange gode grunde til at skubbe flyttedatoen lidt – selvom det kan være svært! Måske har du et par uger, hvor du kan male væggene på det nye sted eller skifte emhætten, fordi den virkelig trænger.

 

Forberedelse gør det lettere. Det mener vi hele vejen igennem. Hvis din flytteproces er gennemtænkt, så kommer du hurtigere videre. Ja, så kan det godt være, at alle tankeeksperimenterne koster lidt ekstra tid, men i det mindre er de blot det – tankeeksperimenter. Og er det ikke bedre at have gennemtænkt noget, end at have flyttedagen på samme dag, som lille Lise skal døbes på?

 

Hvis du har mulighed for det, kan du måske overveje, om det er smartest at flytte på den valgte dag eller måske en anden? For de fleste er det slet ikke en tænkt mulighed at vente med at flytte. Man har været spændt meget længe og føler sig klar til den store – men forhåbentlig gode – omvæltning. Overvej dog også hvor langt du kan komme med let istandsættelse i dit nye hjem på et par uger. Tænk så det samme, hvis du skal gå rundt og falde over flyttekasser og halvt-udpakkede bokse.

 

Vi håber at artiklen kan bringe nogle ting til overvejelse. Er du klar til at flytte – bør du?