Bliver du snart chef i eget hjem?
Er du også snart færdig med at bo hjemme hos ”de gamle”? Har du endelig fundet en lejlighed, værelse eller bofællesskab og er klar til at tage springet? Det kan være overvældende at flytte for første gang, for man skal ikke bare have styr på sin egen hverdag, aftensmaden og forsikringerne – man skal også have styr på økonomien, ellers bliver det en kort fornøjelse. Som flyttevirksomhed ved vi, at det at flytte hjemmefra ofte fylder meget, men glem ikke at have budgettet med, som chef i dit eget hjem.
Ja, for det bliver jo dig, som skal stå for det hele. På den måde bliver du bossen af hytten, både i godt og ondt. Så når tallerkenerne skal rengøres, tøjet skal vaskes og tandlægeregningen skal betales, så er det dig. Friheden er stor, men du er også alene om den. Så få styr på det fra start af!
Vi vil ikke blot være behjælpelige med være en del af selve flytteprocessen, vi vil også gerne give ud af gode råd både før, under og efter. Derfor laver vi nu denne serie for dig, som snart flytter hjemmefra – eller dig, som blot overvejer at flytte hjemmefra.
En serie for dig, som bor hjemme
Meningen med serien er, at give et dybere indblik i, hvad det egentlig betyder at flytte hjemmefra. På den måde vil du måske blive mindre overrasket, når regningerne for eksempel pludseligt vælter ind eller når du glemmer, at du jo slet ikke har købt service til din aftensmad.
Faktisk har vi allerede skrevet om din første flytning. I denne artikel skriver vi mere om, hvilke ejendele der er gode at have med fra start, eller som du ikke bør vente for længe med at købe. Man kan sige, at det er en slags indkøbsliste eller huskeliste, om man vil. Der er forskellige behov og det er ikke sikkert at den samme person både finder det ene eller det andet vigtigt. Derfor har vi delt artiklen ind i køkkenet, badeværelset og rengøringsmidler.
En opfølgende artikel kommer til at handle om hjemmets resterende rum. Så kan du vurdere, om du skal pakke mors ekstra stole med på flyttebilen.
Vi opdaterer løbende
Serien vil dog også omfatte, hvordan man egentlig kan få råd til de ting, man mangler i hverdagen. Ved at lave et budget, kan man få mere overblik over ens økonomi og finde ud af, hvor meget man egentlig kan bruge på forskellige ting.
Fra tid til anden vil vi altså udgive en artikel, som kan være behjælpelig for dig, som snart bliver chef i eget hjem. Vi tilføjer artikler i forhold til de ting, som I har brug for at kende mere til, inden I træffer beslutningen om at flytte og hyrer flyttemænd og læsser på flyttebilen.