Flytninger er forskellige
Der findes mange måder at flytte på. Nogle klarer det hele selv, mens andre tyer til andre metoder. Hvordan ville du egentlig helst flytte, når det er tid til at nedpakningen begynder, flyttekasserne stables og du skal fra en bolig til en anden? Vi har skrevet lidt om det her.
Flyt selv
Er du en af dem, som egentlig bare vil klare det hele selv? Det er der flere som er eller måske giver det bare bedst mening sådan. Måske har du en lille bolig og ejer ikke så mange ting. Måske arbejder du om natten og vil derfor gerne flytte på et bestemt tidspunkt på døgnet eller måske passer det dig bedst, at du hele tiden er i kontrol. Man kan sagtens være alene om at flytte. Husk at passe på ryggen, når du flytter de tunge møbler!
Saml familie, venner og bekendte og få deres hjælp under flytningen
Rigtig mange foretrækker at give et kald til venner, bekendte og familien og bede dem om hjælp. Måske kan du samle nogle arbejdskollegaer og venners venner og hurtigt vil I kunne få det hele på plads. Flere personer kan leje en gratis trailer, så I hurtigere kan blive færdige på flyttedagen og med en smart ordning, kan I let få flyttet både møbler og kasser.
Tip: Sørg for at have forplejning klar til alle dine hjælpere. Hav kolde drikkevarer og sørg for, at der er lidt at spise, når I er færdige. Så kan I sammen fejre dagens arbejde.
Flyt med hjælp fra flyttefirma
Det absolut nemmeste du kan gøre for dig selv, er at få hjælp fra et professionelt flyttefirma. På den måde behøver du ikke at stå for noget selv. DK Flyt og Transport kan varetage alle typer flytninger – og mangler du blot transport, kan vi naturligvis også hjælpe med det. Flytter du fra 5. sal, kan professionel hjælp især betale sig. Vi har erfaringen!
Flyt med hjælp fra flyttefirma og venner, bekendte og families hjælp
Du kan også vælge at samle både venner, familie og bekendte og samtidigt hyre et flyttefirma. Det skal selvfølgelig give mening, så man ikke løber ind i hinanden hele tiden. Din flytning vil gå super hurtigt og den ekstra hjælp vil naturligvis også afspejles i det tilbud på flytning, som du vil modtage.
Der findes naturligvis mange måder at flytte på. Alle har sine egne måder – og det er også helt okay. Der kan nemlig være stor forskel på, hvad det er man prioriterer under en flytning. Måske er det effektiviteten, måske er det fleksibiliteten eller måske har man flere måneder til at færdiggøre sin flytning og vil samtidig balancere både familie- og arbejdsliv. Vælg den flytning, som er bedst for dig og din situation.