Når du skal fylde flyttekasserne op
Indtil videre har vi snakket meget om de brune papkasser. Flyttekasserne som er et must under enhver flytning. Det er vigtigt at have styr på, inden man begynder at pakke. Nu er vi dog kommet så langt, at vi gerne vil have nogle ting i kasserne. Så, hvordan gør man? Nu skal du bare høre!
1. Hav indpakning klar til delikate ejendele
Der er nok ikke et eneste hjem, som ikke har nogle ejendele der kræver ekstra opmærksomhed. For at de ikke skal gå i stykker eller på anden måde udsættes for unødvendig tryk, er det en god idé at pakke dem ind, før de lægges ned i flyttekassen. Pointen her er blot, at have forskellige materialer klar, som kan fungere som indpakning.
Du kan have følgende materialer parat, så du altid er klar til at fore dine kasser og pakke ting ekstra omhyggeligt ned: Aviser, bobleplast, klude og viskestykker, tæpper, sengelinned, bølgepap, små papkasser, halstørklæder, tøj og så videre.
2. Pak altid det tungeste nederst
Ja, og hvorfor er det så at man siger det? Det handler blandt andet om, at centerpunktet bliver lavere. Hvis du placerer de tungere ting nederst, opnår du ganske enkelt større stabilitet. Det betyder, at flyttekassen ikke har samme tendens til at tippe, når du bærer den, end hvis du placerede de tungere ejendele nederst.
Når du pakker bør du altså altid pakke det tungeste nederst. Det gælder for hver enkelt flyttekasse du pakker. Det gælder dog også i vognen. Hvis du får hjælp af en flyttemand, vil han også sætte de tungeste ting nederst i vognen.
3. Fyld flyttekasserne helt op
I del 2 af denne serie rådgav vi til, at man brugte mange flyttekasser når man skulle flytte. Alle ens ting skulle nemlig gerne ned i kasserne. I denne del vil vi gerne minde jer om, at man skal fylde kasserne helt ud. Så selvom du gerne vil have mange kasser, så vil du faktisk også gerne have, at der er noget i dem. Kasserne kan have en tendens til at falde lidt sammen, hvis de ikke er fyldt helt ud. Vi har lige lært, at man skal pakke det tungeste nederst, men samtidig skal man altså huske at pakke kasserne godt.
Der er pludseligt flere ting i, hvordan man bedst fylder en flyttekasse. For mens du gerne vil have den fyldt ud, skal det tungeste være nederst og du vil ikke have at den er for tung. Husk også at saml flyttekassen korrekt og pak således, at man stadig kan lukke kassen helt.
Hvis det lyder for besværligt og du faktisk ikke har nogen interesse i at pakke dit hjem ned, så kan du ringe til os. Sammen kan vi afklare dine behov og føre dem ud i livet. Så kan du tage en slapper, mens vi pakker.