Gratis pap- og flyttekasser til din flytning?
Hvis du skal flytte på budget, er det rart at holde omkostningerne i bund. Flyttekasser er et redskab, som gør din flytning meget lettere men koster også lidt. Måske er du heldig og har allerede nogle liggende? Hvis ikke, så guider vi til, hvordan du kan anskaffe dig nogle papkasser og flyttekasser. Du kan finde dem gratis, eller til meget få penge. Lad os undersøge det nærmere.
Den blå avis og gul og gratis
Der er mange personer, som med jævne mellemrum sælger deres flyttekasser på sider som den Blå Avis og Gul og Gratis. Her kan du altså have heldet med dig. De vil nok være brugt, men så længe der ikke er store revner i pappet eller kassen er beskidt, kan de sagtens bruges.
Søg på dit geografiske område, så du finder de flyttekasser, som er tæt på.
Sociale medier
Der er mange muligheder på de sociale medier. En af dem er gratis flyttekasser. Der findes et hav af grupper tilknyttet geografiske steder, så det altid er muligt at lede i dit eget område. Du kan blandt andet finde dem på sider, hvor der står noget i retning af ”bortgives gratis” eller ”gives gratis væk”. I disse grupper er det typisk, at der også står en by. Bor du i København, i Roskilde eller i Holbæk, kan du altså specificerer søgningen.
De sociale medier har dog også en anden type gruppe. Det er nemlig grupperne som ofte indeholder ordene ”køb og salg” eller ”sælges i….”. Her kan du nogle gange købe flyttekasser til små penge.
Forretninger
Forretninger bruger en masse pap- og flytte lignende kasser. Enten bliver de smidt ud af personalet, eller måske gemmer de et par stykker. Flytter du på budget, kan du tage kontakt til forskellige forretninger og høre, om du kan få nogle. Sørg for, at det er ordentlig kvalitet. Hvis forretningerne ikke har deciderede flyttekasser, kan du eventuelt selv lave håndtag i kasserne.
Storskrald
Alt afhængigt af hvor du bor, er det muligt at finde flyttekasser i ens lokale storskrald. Her bliver pappet nemlig sorteret fra, så det ligger i samme bunke. Det betyder også, at det er nemmere for dig at finde flyttekasserne blandt pappet.
Naboer
Vi må endelig ikke undervurdere ens lokale netværk. Spørg rundt eller skriv en besked på et stykke papir og sæt den op i opgangen. Naboerne vil helt sikkert hjælpe, hvis de kan. Måske er der nogle som lige er flyttet ind, og derfor har flyttekasser du kan låne.
Kontorbygninger
Kontorer får nogle gange nye varer i store kasser. Igen er det ikke helt sikkert, at kontorbygninger har flyttekasser, men så har de nok nogle andre solide papkasser, som kan bruges. I hvert fald er det et sted du kan spørge, hvis du mangler kasser til din flytning.
God flyttekasse jagt!
Du kan læse mere om, hvordan du bruger flyttekasserne, her.