Pak køkkenets porcelæn ned
En flytning kan være rigtig trættende. Ejendele hober sig op og man undervurderer ofte det arbejde der ligger foran en. For det tager lang tid at flytte og løftearbejdet er tungt. Men du kan faktisk selv lave en masse tiltag, som gør processen hurtigere og langt mere effektiv.
Denne artikelserie handler om, hvordan du bedst pakker hjemmets ejendele ned. I en tidligere artikel gav vi råd til, hvordan man skulle tage sig af ens bøger og blade, når man flytter. I dag træder vi dog ind i køkkenet. Her vejleder til, hvordan man sikkert pakker de skrøbelige ting ned.
Tips og tricks til når køkkenet skal pakkes ned
Først og fremmest er det vigtigt at skabe et ordentligt arbejdsmiljø. Stå for eksempel ved et bord, som er oppe i højden og hav god plads omkring dig. Når du skal pakke dit køkken ned, vil du nok have en masse skrøbelige ejendele, som tallerkener, kopper og andre porcelænsting. Det er naturligvis vigtigt at pakke dem godt ind i forskelligt passende materiale. På den måde undgår du at det går i stykker.
Hvis du ikke allerede har materiale liggende til at fore kasserne med og beskytte dine ting, kan du købe bobleplast, glasindsatser og silkepapir i mange byggemarkeder. Det er også fint, hvis du har mulighed for at lægge noget krølpapir i bunden af flyttekassen.
Desuden er det vigtigt, at du ikke fylder kassen helt op. Hvis du gør det, risikerer man nemlig, at porcelænet bliver trykket sammen. På den måde kan dine ting gå i stykker.
Porcelæn er tungt, husk at det skal kunne løftes. Det er en god idé at markere, at indholdet er skrøbeligt. Det kan du blandt andet gøre med tape i nogle stærke farver, som tydeligt kan ses. Det er både vigtigt for dig, men også for det flyttefirma, som du får hjælp af.
For tallerkener gælder det især, at de bliver pakket sammen i små bundter, men så der stadig er papir mellem hver tallerken. Øvrigt porcelæn har godt af, at blive pakket ind enkeltvis. Avispapir er også fint til formålet, og får du ugentlige reklamer, behøver du ikke nødvendigvis at investere i indpakningsmateriale.
Vi elsker lister, derfor opsummerer vi lige
1) Skab godt arbejdsmiljø når du skal pakke porcelæn
2) Husk at beskytte de skrøbelige varer med det rette materiale
3) Læg gerne noget i bunden af flyttekassen
4) Fyld ikke flyttekassen helt op
5) Husk at porcelæn er tungt
6) Marker tydeligt kasserne med skrøbeligt indhold
7) Pak tallerkener i små bundter, men med papir i mellem hver tallerken
8) Pak gerne dit porcelæn ind enkeltvist
Så er der ikke flere undskyldninger, nu skal køkkenet pakkes ned! Hvis du ikke selv ønsker at gøre det, kan du selvfølgelig altid bare kontakte os.