Søren havde endelig fået ny lejlighed. Et sted, hvor hans datter kunne vokse op i sit eget værelse. Selvom lejligheden ikke var så stor, så var der trods alt en lille have, hvor barnevognen kunne stå og sandkassen kunne være. Han var blevet bedt om at forlade sin nuværende lejlighed, med ganske kort varsel, da ejerne nu selv ville bo der. Derfor havde han søgt meget intensivt. Og det havde været trættende.

 

Datteren mærkede ikke så meget til det. Hun var jo så lille. Nej, det var mere de lange aftener foran computeren og de endeløse telefonopkald til kommuner og andre personer, som måske kunne hjælpe. Det havde da også givet pote. Som tiden var gået, havde Søren nu kun en uge til at pakke i og flytte. Det var ikke lang tid, men måske med lidt planlægning – så skulle det nok gå. Nu havde han jo et sted at flytte hen og det var det vigtigste.

 

Hurtigt fik han fundet nogle flyttekasser fra de sociale medier, så han ikke skulle bruge penge på det. Han havde købt nogle andre småting og snart var han i gang med at pakke alle sine ejendele ned. Men det var ikke nemt. Som den eneste forældre til en lille pige, var han hele tiden om hende og kunne ikke få mange øjeblikkes ro, inden hun igen krævede hans opmærksomhed.

 

To aftener før, hørte han hende inde fra soveværelset af. Hun græd. Og hun græd meget. Da Søren gik hen til hende, kunne han konkludere, at hun havde feber. Det var ikke det rette tidspunkt! Han havde næsten ikke fået pakket og nu havde han også en syg datter at passe på.

 

Søren gjorde, hvad andre måske ikke ville have gjort. Han kontaktede sine venner og spurgte, om de kunne give en hånd med under pakningen og flytningen. Aftenen før selve flytningen kom syv familiemedlemmer og bekendte og straks fik de pakket ting i kasser, mens Søren kunne se til den lille. Han havde i forvejen pakket tre flyttekasser, med essentielle ting, som han hurtigt ville få brug for.

 

Mens aftenen gik, forsvandt flere og flere af tingene ind. Hele den lille stue var pakket med flyttekasser og snart var der ikke andet tilbage end lidt toiletsager og maden i køleskabet. Søren åndede lettet op, for han havde virkelig ikke troet, at han ville kunne nå det hele. Vennerne kom ham til undsætning.

 

Dagen efter dukkede et nyt hold venner op og sammen sørgede de for, at flytte alle Sørens ejendele. Igen kunne han tage sig af den lille, mens de andre knoklede. Det var nu godt, at have gode venner – især når man skulle flytte. Søren sad i en lænestol om aften og kiggede i den nye, større stue. Ja, det her skulle nok blive godt.