For dem, som ofte flytter, er det sikkert blevet kutyme at smide en masse ting ud inden flytteprocessen. Og det med god grund. For en god omgang oprydning inden flytningen, kan lette processen en hel del. Arbejdet er nok større inden selve flytningen, men det bliver meget nemmere at komme på plads efterfølgende. Når arbejdet skal passes, børnene skal have mad og livet gå sin gang, giver det stor værdi at komme så hurtigt på plads som muligt. Derfor vil vi i denne artikel give nogle bud på, hvordan man kan rydde ud i sine ting, inden man flytter.

 

Step 1: Rum efter rum

Denne proces er bedst at starte efter rum. På den måde har du bedre overblik over, hvor langt du er kommet og hvilke ting, du ikke længere har behov for. Så ender du heller ikke ud med at have flyttekasser og rod over alt, men kan indskrænke det.

 

Step 2: Har du virkelig brug for ejendelen?

De fleste af os har en tendens til at have en masse ting, som vi egentlig ikke bruger i hverdagen. Måske er det kagefadet, som du alligevel glemmer når du har gæster eller måske er det den gamle parfume, fra da du var teenager. Alligevel har vi en intention om, at vi på et tidspunkt vil bruge det. Det er meget fint, men hvis det kan spare dig for 10 ekstra flyttekasser – vil du så ikke så lidt kritisk til værks?

 

Step 3: Hvornår brugte du det sidst?

Det er et reelt spørgsmål. Hvis du ikke har brugt det i flere år, er det så værd at gemme på? Er det noget, som bare igen kommer til at ligge i en kasse? Og i så fald, vil du virkelig pakke det ned for at pakke det ud igen? Husk, at du jo netop kan spare denne proces væk.

 

Når det så er sagt…

Tips: Vær mere hård, end hvad du umiddelbart tænker. Vi alle har oplevet at smide en masse ting ud, men vi har nok også alle oplevet, ikke at være hårde nok. Måske har der været al for mange ting i ”måske”-kassen som alligevel kom med? Tænk dig om en ekstra gang – og vær hård i dine beslutninger!

 

Tips: Pas godt på kloden! Selvom du måske ikke længere kan bruge nogle ejendele selv, så kan det være, at dine medmennesker kan! Det du ikke vil have, kan være guld værd hos andre. Giv det derfor videre! Smid ikke ting ud men giv det til familie, venner og bekendte. Du kan også bruge de sociale medier til at give dine ting videre. Kloden og dine medmennesker bliver taknemmelige!

 

Rigtig god flytning til dig og hele din familie! Må I træffe en masse gode beslutninger, der gør jer glade!