Sådan her kan du også pakke tøjet
Tøj fylder en del. Ikke kun på det hverdagslige plan, hvor man skal beslutte sig for, hvad man tager med og hvad man ikke gør, men også når man skal flytte.
Vi fortsætter dermed med tips og tricks til, hvordan du bedst flytter dit tøj.
Pak en ”flytte-uge-kasse” med tøj
Er du lige flyttet ind i din nye bolig, kan alting være uoverskueligt. Sørg derfor for, at gøre det så nemt for dig selv, som muligt. Blandt andet kan du pakke en flyttekasse med tøj, som du kan have på resten af ugen. Pak alt det, som du har brug for i den kommende uge – også sokker, undertøj og en ekstra bluse. Pak en kasse pr. familiemedlem eller vær flere om at dele kasse. Det vil blive værdifuldt, når den travle hverdag melder sig igen.
1) Pak en kasse med det tøj, som du skal have på en uge efter flytningen.
2) Pak den for dig selv, eller lav ene kasse, kuffert eller taske for hvert familiemedlem.
Efterlad tøjet i skufferne
Hvis det er muligt, kan man gøre sig brug af den ”nemme” løsning. Har du en kommode med tøj i, kan du forsegle alle skuffer, så de ikke kan ryge ud. På den måde kan du blot bære hele møblet ud og sætte i flyttebilen. Det kommer naturligvis an på, hvor tungt møblet er. Hvis du finder det smartere (og lettere at bære), kan du også tage hver skuffe ud og forsegle den. Sådan kan du slippe for at pakke tøjet ned i noget andet, for så at skulle pakke ud igen.
Vær blot opmærksom på, at dette trick ikke passer med alle typer møbler, da det hurtigt kan blive tung og en anelse besværligt.
Vakuumpakkede poser
Disse er fantastiske! De sørger nemlig for, at du kan pakke en masse tøj ned i samme poser og med al luft suget ud, fylder det en brøkdel af pladsen. Hvis du pakker dit tøj ned i en kortere periode er dette en god måde at gøre det på. Skal dit tøj være pakket ned i længere tid, anbefaler vi det ikke, da tøj har brug for luftcirkulation.
Tøjbunker
Her mener vi naturligvis ikke dem, som dine børn laver af gammelt vasketøj. Vi mener organiserede bunker af tøj, hvor du folder tøjet ind i hinanden. Med sådan nogle, bliver det nemlig nemmere at flytte tøjet i flyttekasser. Måden du gør det på er at lægge en stor beklædningsgenstand på en stor overflade. Herefter tager du en mindre beklædningsgenstand ovenpå denne og sådan bliver du ved. Når bunken er stor nok, folder du den sammen og pakker den ind i en yderligere stor beklædningsgenstand. Sådan!
1) Husk at tøj faktisk også vejer en del, så sørg hele tiden for, at det ikke bliver for tungt.
2) Pak også gerne kufferten med en ”tøjbunke” i eller to.
Så er der ikke andet for, end at gå i gang med at pakke og flytte tøjet.
God flytning!