Undersøgelser har vist, at der i mange kvarterer slet ikke hersker den ro, som man tror, der gør. Nabokrig er et begreb som vi bruger, når naboer er i konflikt med hinanden. Det splitter det gode naboskab og fællesskab, som man har opbygget og skaber dårlig atmosfære blandt beboerne.

 

Temaet nabokrig er i medierne med jævne mellemrum, hvor udsendelser bliver lavet, eksperterne giver gode råd og problemer bliver løst. Der er mange ting, som kan udløse nabokrig. Det kan være støj, at naboens dyr bliver ved med at gå på ens egen grund, larm fra høj musik og skyggende træer.

 

I løbet af det sidste stykke tid, har vi skrevet om uheldige situationer, som har medført flytninger. Det behøver dog ikke at gå så langt. Der er nemlig måder at nedskalere nabokonflikter – så hverken du, eller din nabo, behøver at hyre flyttefirma og flyttemænd.

Hvis man lige er flyttet ind i en dejlig bolig og ønsker man at være lidt på forkant, kan man med fordel prøve nogle af følgende tiltag af.

 

1)      Smil

Det er meget uforpligtende, at begynde at smile til sine naboer. Det kræver ikke meget, men viser alligevel, at du anerkender personen som del af naboskabet.

 

2)      Smalltalk

Hvis du vil tage den skridtet videre, kan du spørge ind til naboen. Om det har været en god weekend, hvor gammel babyen nu er eller komplimenter blot en nyvaskede bil. På den måde bliver det nemmere at banke på naboens dør, når musikken er lidt for høj.

3)      Vær på forkant

Hvis du ved, at I snart skal til at slibe gulve eller I holder bryllupsfest og man derfor kan forvente lidt støj, så fortæl det! Hvis du varsler dine naboer forinden og fortæller dem situationen, vil de være mere forstående fra start af.

 

4)      Tag irritationsøjeblikkene i opløbet

Hvis der er noget du er utilfreds over, så fortæl det med det samme. Måske er man konfliktsky og vil ikke tage det i øjeblikket, men så ender du med, at den lille ting, har vokset sig til et monster. Det kan derfor være nemmere at tage det i opløbet.

 

Næste gang du ser din nabo, så giv vedkommende et smil og sig hej! Præsenter dig selv og hvor du bor. Det hele er lidt mere hyggeligt, hvis man kender hinanden – og så bliver det også nemmere at gå over en eftermiddag og bede om lidt sukker, til den kage, du er i gang med at bage til dine gæster.

 

Se om disse tiltag ikke kan gøre tilværelsen lidt bedre for dig og for det naboskab, som du er ved at opbygge og tage del af. Blev bekendt med naboen og gem flyttemanden og flyttekasserne til en anden gang.