Undgå skader på dine ejendele
Når man flytter, skal man huske at pakke dine ejendele godt og sikkert ned. Det kan nemlig være hårdt for tingene, når den store flyttedag er i gang. Somme tider bæres de ikke blot fra hjem til flyttevogn til det nye hjem: Ting står i vejen, så man flytter på dem, før man har båret dem ind i flyttevognen, og der blive ofte rykket meget rundt. Det gælder både dine tingene i dine flyttekasser, møblerne og det øvrige interiør.
Vi vil gerne hjælpe dig! Derfor vil vi i denne artikel komme nærmere ind på, hvilke tiltag man kan gøre sig, for at undgå skader.
Pak forsvarligt
Først og fremmest handler det om at pakke sine ting ordentligt ned. Det handler om at bruge solide flyttekasser. Kvaliteten på flyttekasser varierer. Flyttekasser er lavet til formålet, men hvor noget pap er ekstra kraftigt, er andet blot kraftigt. Bruger man flyttekasser frem for almindelige papkasser, er man dog allerede i gang med at beskytte sine ting godt.
Selvom du har dine ejendele pakket ned i flyttekasser, er det en god idé at pakke dem yderligere ind, hvis det er skrøbelige ting. Det kan for eksempel være dine porcelænsfigurer, vaser og ting lavet af følsomt materiale. Pak tingene ind enkeltvis, inden du lægger dem ned i kassen. Har du kasser med skrøbelige ting, er det desuden en rigtig god idé at markere dem tydeligt, så flyttevirksomheden også kan se det.
Men det beskyttende materiale er selvfølgelig også nødvendigt at bruge på dine møbler, hvis de ikke skal mærkes af flytningen. Møbler, billeder og spejle kan med fordel pakkes ind. Du kan bruge materiale fra byggemarkeder, men nogle gange er det også nok, at pakke tingene ind i lagener og andet stof for eksempel.
Pas godt på dine ting
Vi har udarbejdet en lille liste, med nogle punkter. På den måde kan du hurtigt få et overblik over, hvad vi mener, du burde forberede inden flyttedagen.
1) Tag billeder af alle dine ting og den stand de er i, før flytningen.
2) Pak dine ting ordentligt og pak dem ind i beskyttende materiale
3) Marker kasser med skrøbelige varer
4) Bed evt. flyttemændene om, at lade de kasser med meget dyrebare ting stå, så du selv kan flytte dem
5) Kontakt evt. din forsikringsudbyder og hør, om de vil kunne hjælpe, bliver det nødvendigt
6) Bruger du ikke et flyttefirma, så sørg selv for, at dine ejendele bliver pakket ordentlig ned i transportkøretøjet. Vi har skrevet en artikel om, hvordan man bør pakke sin flyttebil. Se alle vores nyheder, ved at trykke her.
Der er selvfølgelig mange faktorer der spiller ind, når man vil undgå skader på sine ejendele. Skal du ned af trapper med alle tingene, skal du køre rigtig langt og på grusveje eller skal du for eksempel have dine ting ind af vinduerne, fordi der ikke er plads gennem døren. Vi råder naturligvis altid til, at man pakker sine ejendele grundigt ned. Graden af det afhænger af, hvor ”nem” din flytning er.