Vejen til den hurtige flytning
Ofte tager det lang tid at flytte. Man undervurderer arbejdet af at pakke indboet fra sit hjem ned. Pludselig er det endnu engang blevet nat og man er én dag tættere på den egentlige flytning. Nogle ejendele skal gerne pakkes ind for sig. Nogle ting kan ikke komme ned i flyttekasser og de hårde hvidevarer skal måske først afmonteres på selve dagen. Når det så er sagt, er der nogle ting man kan gøre, for at fremme den mest effektive flytning. Dem deler vi med jer her i artiklen.
Vejen til den hurtige flytning er ikke, at smide alt ned i flyttekasser på selve dagen. Ja, for selvom du måske har pakket hurtigt (dog uforsvarligt?), så bliver det ikke nødvendigvis nemt at kunne overskue på den anden side. Den hurtige flytning er altså ikke kun nedpakningen, men også udpakningen.
Hyr et professionel flyttefirma
Der er ingen tvivl om, at selve flytningen, hvor du bærer op og ned af trapper tager tid. Er du en travl person, har du børn eller står du med en aftale kl 17, så er det altså en god idé at hyre nogle flyttemænd. De har erfaring, kræfter til at bære og en stor flyttebil til alle dine ejendele. Du sparer en masse tid ved at have god hjælp ved din side.
Pak ordentligt ned
Hvis du sørger for at pakke alle dine ejendele i flyttekasser, tilhørende de forskellige rum og med lidt struktur, så kan du hurtigt komme fremad, når du endelig er på din nye adresse. Det behøver ikke at tage ret meget længere tid at pakke, selvom du beskytter de følsomme ting og skriver, på siden af kasserne, hvilke rum de hører til. På den måde kan du nemlig hurtigt flytte kasserne efter rum, og pakke dem ud én af gangen. Alternativet er at skulle åbne kasserne enkeltvis, for at finde ud af, hvad man nu lige pakkede ned i dem – og det kan tage tid.
Struktur gennem en kalender
Nedpakningsarbejdet kan hurtigt føles tungt og kedeligt. Man har ikke meget tid efter arbejde, for børnene skal passes, maden skal laves og pludselig er klokken 20, før man kan begynde nedpakningen. Med sådan en hverdag, er det altså ikke mange timer, man dagligt kan bruge. Tager du en kalender i brug, vil det måske gøre arbejdet nemmere for dig. Her kan du notere de dage du har lidt mere tid, og du kan nemmere holde styr på dit fremskridt i forhold til, hvornår du skal flytte. Det kan også være nyttigt at lave deadline i forbindelse med nedpakningen. ”Uge 21 skal stuen pakkes ned” og så videre.
Det var lige tre hurtige råd, som kan være med til at effektivisere din flytning. Se flere her! God flyttedag!