En ting er at finde den rigtige bolig og have en dejlig flyttedag, hvor man kommer på plads med alle sine ejendele. En anden ting er at trives i ens nye bolig og i ens nye omgivelser. Da vi er en virksomhed, der beskæftiger sig med flytning, transport og logistik, er det klart, at det ofte er disse emner, vores blog omhandler. I forhold til flytning er en hel anden ting dog, det der sker efter flyttemændene er taget hjem.

 

Det er nemlig på det tidspunkt, at man skal begynde sit liv det nye sted. Det omhandler både boligmæssigt med udpakning, indretning og så videre, men ikke mindst også det nye nabolag og de nye naboer. For ens lejlighed, villa eller rækkehus kan være nok så ”perfekt”, men hvis man ikke kan enes med ens naboer, hvad så? Bør man da flytte igen?

 

Hvis du er den nye nabo

Hvis du lige er flyttet ind i din lejlighed og stadig er i gang med at pakke alle flyttekasserne ud, kan det være nemmere for dig at falde til, hvis du introducerer dig selv.

Man kan ikke altid regne med, at de øvrige naboer indleder den første kontakt. Derfor er det en idé at komme dem i forkøbet. Sidste måned havde vi en artikel som hed ”Får du ny nabo”, som du kan læse, ved at trykke på titlen. Denne gang vender vi dog scenariet om, med initiativer til, hvad du kan gøre, som den nye nabo.

 

1)      Introducer dig selv og din husstand

Naboerne er selvfølgelig interesseret i at vide, hvem det er, der flytter ind. Bank på døren hos naboerne og fortæl, at du ikke ville forstyrre, men bare lige sige hej.

 

2)      Fortæl om dine byggeplaner (og tag hensyn)

Det kan være ganske generende, når tilflyttere indleder de helt store byggeprojekter. Har du allerede planer om, at haven skal graves op eller det vil komme til at larme fra byggemændene, så fortæl det hurtigst muligt. På den måde kan man nå at forberede sig – og man ved, at man vil kunne komme hen og spørge dig om forløbet.

 

3)      Tilbyd din hjælp!

Det er dejligt, hvis dine naboer kommer forbi med kage eller friskbagte boller, men sådan en service, bør man ikke regne med. Vend den om og tilbyd din hjælp i stedet! Kan du lige fixe naboens datters cykel, så gør det! Måske er du en haj i haven eller kan noget andet særligt, som naboerne vil få stor glæde af. Giv lidt af dig selv og se naboskabet blomstre!

 

Med disse tre steps har du noget at tage udgangspunkt i, næste gang du bliver den nye nabo. Giv et godt førstehåndsindtryk og vær den gode nabo, som du selv ønsker at have.