Hanne og Finn købte hus forrige år. Eftersom børnene for længst er flyttet hjemmefra, havde parret brug for noget mindre, hvor de kunne blive gamle sammen. Så de solgte deres hus, og fandt et nyt nogle kilometer væk fra det gamle. På selve dagen hyrede de et flyttefirma, som kunne komme og hjælpe og siden da, er de kommet godt på plads. Men haven, ja, den har de endnu ikke haft tid til.
Finn har altid brugt meget tid i haven. Da de var helt unge holdt han høns, men efterfølgende blev det bare til nogle gode frugttræer, buske med bær og drivhuset. Skønt der ikke er så meget plads i haven denne gang, og kræfterne måske heller ikke er de samme, har Finn og Hanne alligevel besluttet sig for, at der skal være plads til en lille køkkenhave. For som Hanne siger, så er det godt at have en hobby. Hun selv har sit klaver, som de heldigvis også fik plads til i det nye. Så da de flyttede, bestilte de også en flytning af klaver med det samme. Men nu er tiden kommet til køkkenhaven og endnu engang må de have flyttemændene ud.
Hanne ringer en formiddag og fortæller flyttevirksomheden, hvad det drejer sig om. De har en kæmpestor kampesten, som de gerne vil have flyttet, så der kan være plads til nogle grøntsager i stedet for. Stenen står nemlig midt i det hele. Hun spørger om de har det rigtige udstyr og kan finde ud af sådan noget. Den søde medarbejder svarer, at de sagtens kan finde ud af noget, og så aftaler de en tid. Hanne siger god for tilbuddet på flytningen og de aftaler at flyttevirksomheden tager endda stenen med sig.
På selve dagen
Finn er spændt, dagen de kommer. Foråret er lige på trapperne og jorden burde være tøet op fra den kolde vinter. Så han vil lige kunne nå at forberede jorden og gøre klar til arbejdet. Så kan de nye dejlige grøntsager hen over sommeren. Han står ude i haven, da han ser vognen dukke op. ”Lige på slaget”, tænker han. Det røde logo lyser op på den hvide flyttevognen og han kan se, at Hanne har sat DK Flyt og Transport på opgaven.
De hilser pænt på hinanden og mens mændene fra flyttefirmaet begiver sig i kast med den tunge last, forbereder Hanne lidt at drikke til dem. Hun tænker nemlig, at det må være tungt med sådan en flytteopgave. Fra køkkenet ser hun, hvordan de har taget forskelligt udstyr med, til at løse opgaven. Der går ikke lang tid før, de har stenen under kontrol og får den på plads i bilen. Finn har set med under hele processen, og da stenen kommer fri, gør han store øjne. ”Nu kan arbejdet begynde!”