Når man flytter
Huskeliste til flytningen
Er du en af de heldige, som snart skal flytte? Hvad end grunden er, må du ikke glemme nedenstående ting. Vi har nemlig samlet en liste over praktiske ting, som skal ses til. Her mener vi ikke at ringe til flyttefirma, pakke kasserne og sørge for opbevaring til de store møbler. Her tænker vi på alle de ting, man skal sørge for at ordne, som borger.
Flytningen skal anmeldes
Som det første skal man melde sin flytning til folkeregistret. I dag er det nemlig ens pligt at sørge for at oplyse ens nye adresse senest fem hverdage efter, at man har skiftet bopæl. Du kan dog også gøre dette op til fire uger før flytningen og på den måde komme på forkant med de praktiske ting. Dette skal gøres digitalt – og husk dit NemID kort.
Skal du skifte læge?
Alt efter hvor du flytter hen, skal du skifte læge. Når du melder din flytning bliver du med det samme bedt om at skifte din læge. Du vælger blot på listen og pludselig har du allerede klaret to ting!
Post
I dag er det sådan, at PostNord automatisk får besked om den nye adresse, når den træder i kraft. Derfor skal man altså ikke melde sin flytning til PostNord, som man skulle med Post Danmark. Det eneste du skal huske er, at sætte dit navn på postkassen, så posten kan finde dig på din nye bopæl.
Aflæsning af el- og vandmåler
Der er to ting i dette. Når du flytter, skal du sørge for at aflæse din elmåler og melde flytningen til el-leverandøren. Det var den første. Den anden er, at du også skal aflæse elmåleren når du flytter ind. Hvis det er relevant, skal du også aflæse øvrige målere og melde flytningen til leverandører inden for varme, gas og vand.
Er boligstøtte relevant for dig?
Der er mange regler for boligstøtte og hvem, der har ret til dem. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i lovgivningen. Den andel du får, kommer blandt andet an på din husleje, kvadratmeterne på boligen og de personer der bor der, samt indkomster. Først og fremmest skal du bo i en helårsbolig med eget køkken.
Det er en del ting, som skal registreres når man flytter. Men i virkeligheden behøver det ikke at tage så lang tid. Det hele kan ordnes digitalt, så du skal blot forsyne dig med et NemID kort og en kop kaffe. Så er det hele klaret inden kaffen er drukket.
Vigtig information: Da reglerne kan ændre sig, er det vigtigt selv at gå ind på borger.dk og læse om de gældende regler. Selvom det ikke er ofte de ændrer sig, kan der alligevel komme betydningsfulde ændringer, som kan påvirke din flytning.