Rengøring ved fraflytning del 3
Først skrev vi om alle de generelle ting, man skulle være opmærksom på ved fraflytning, derefter om køkkenet. Nu er det blevet tid til at tage et kig på badeværelset/toilettet og altanen og kælderrummet i vores tre-delte rengøringsserie. Ved fraflytninger skal man nemlig ofte forlade lejligheden i rengjort stand og her kommer vi med inspiration til, hvad du skal huske.
Hvis du er heldig, har du måske allerede fået et tilbud på flytning, har hyret dit flyttefirma eller er flyttet ind i din nye bolig. Det vil helst sikkert gøre rengøringsarbejdet lettere, hvis rummene er forholdsvis tomme. Overlapper din flytning ikke, så du kan flytte din ejendele før du skal aflevere nøgler til den gamle bolig, kan du benytte dig af vores lagerrum. Med dine ejendele på et lager, letter du rengøringsarbejdet. På den måde behøver du nemlig ikke at flytte dine ejendele fra ét rum til et andet. Desuden kan du hurtigere få et overblik over, hvad du har lavet og hvad du mangler at rengøre.
Og nu til rengøringsarbejdet.
Badeværelse/toilet
Først og fremmest skal du fjerne alle dine private ejendele, som ikke hører rummet til. Blandt andet lampe og badeforhæng.
Spejles bør poleres grundigt og evt. kalkrester fjernes.
Hylder og lamper rengøres, så de er fri for støv og snavs.
I badet skal blandingsbatteriet, bruserhovedet, slagen og stangen rengøres og afkalkes.
Rist og afløb renses, så de er fri for fedt, hår og kalk.
Håndvask og armatur afkalkes, rengøres og pudses efter.
Alle fliser og vægge afkalkes og rengøres – husk også fugerne.
Toiletkummen afkalkes og renses, så der ikke er render og belægninger. Husk også at gøre rent under, bagved og på siderne.
Slutteligt gøres gulvet rent og afkalkes.
Altan/kælderrum
Fjern diverse effekter og altanen skal skures fri for alger.
Fjern diverse effekter og fej.
Hvis du bor til leje, er der som regel en rengøringsliste som du skal følge. Denne her er altså blot til inspiration, så du kan se, hvad man ofte skal have styr på ved fraflytning. Tjek derfor altid reglerne for fraflytning i den enkelte situation.
I mange tilfælde er der en regel om, at en utilfredsstillende rengøring medfører en ekstraregning. Forbered dig og gør grundigt rent i lejligheden, når du flytter. Sådan kan du undgå regningen.
Hvis du endnu ikke er flyttet, er der ikke andet for, end at ønske dig en god flytning. Læser du denne artikel under et tidligt stadie i din egen flytning, vil du måske kunne drage nytte af nogle af vores andre artikler. Blandt andet har vi denne her, som handler om, hvordan du bedst pakker køkkenets porcelæn ned. Hvis ikke du kender så meget til os endnu, kan du læse denne her kundehistorie. Den handler om Sofie og Mads’ oplevelse under en flytning.