Tilbehør til flyttekassen
Vi har tidligere skrevet om, hvor vigtigt det er for din flytning, at du bruger de rigtige hjælpemidler som flyttekasser. Udover de er specielt designet til flytningen og kan rumme meget, så gør de også selve flytningen mere praktisk og derfor hurtigere. Du holder rigtigt på flyttekasserne, mange ejendele kan være i en, de kan stables, de er slidstærke, fordelene er mange. Men vidste du, at man faktisk også godt kan få tilbehør til flyttekasserne? Det ser vi nærmere på her!
Hvis du har skaffet dine flyttekasser, er du kommet langt! Det betyder nemlig, at du ikke kun pakker dine ejendele ned i poser og tynde papkasser. Udover at bruge flyttekasser, kan det for nogle være en hjælp, at bruge noget af alt det tilbehør der findes. Dermed kan hele dine flytteproces blive endnu hurtigere og meget sikker.
Glasindsats
Det er muligt at købe en indsats, som beskytter glas, kopper og krus. Det er pap med en masse inddelinger, som gør, at der hvert mellem glas er beskyttende pap, så de ikke rører ved hinanden. Hvis du har mindre kopper, kan du også vælge at stable et par stykker. Indsatsen kan også tilpasses til vinflasker. Den fås ofte med to lag og en masse rum, så der er plads til køkkenets skrøbelige glas.
Skillerum
Ligesom med glasindsatsen er det muligt at købe en indsats, som deler flyttekassen op i lag og med skillerum. Alt efter hvor du køber dem fra, kan du selv vælge, hvordan disse rum skal inddeles. Har du brug for ekstra overblik og beskyttelse, så kan disse være et godt værktøj!
Garderobekasse
I stedet for at pakke dit fornemme og halvdyre tøj ned i små flyttekasser, kan du i stedet bruge en garderobekasse. Den kommer med en bøjlestang, så du kan hænge tøjet op på bøjler og dermed undgå, at tøjet krøller for meget. Kassen her beskytter dit tøj og du slipper for endnu engang at stryge dine kjoler, jakkesæt og øvrige beklædningsgenstande.
Det kan være en god idé at notere rum på flyttekassen, så den kan komme rigtigt ind fra start. Bruger du for eksempel glasindsatsen, så marker også hvilken vej kassen skal vende. Det kan du let gøre med nogle pile. Du kan også notere, hvilke ejendele der er i kassen, så du ikke behøver at åbne dem alle, for at finde den ene ting, som du leder efter. Selvom det tager et par sekunder mere, før kassen er klar til flytningen, kan det have stor betydning, når du endelig er kommet på plads og skal pakke ud. Så den tid er godt givet ud.
Husk altid at vælge solide flyttekasser, som kan klare vægten, så du ikke står i opgangen med en ødelagt flyttekasse og alle dine ting fordelt på trapperne.